Retrofit

Digte af Daniel Rune Jensen. Oprindelig udgivet på www.digte.dk 2007.

(Impliceret)
Jeg forstod ikke
hvorfor stilhede
n mellem fladern
e skabte et rum
der nysgerrigt ø
nskede at fyldes
med dråber der v
ille glide på tu
ngen søgende eft
er forbudte døre
der ville forsku
bbe sandheden og
skabe nye illusi
oner om ingentin
g udenfor vindue
t var der lyde m
en jeg kunne ikk
e finde ud af hv
ad de fortalte e
ller hvilken kur
s de rejste på
Måske de blot br
ugte vinduet som
endnu en vinkel
i rejsen mod for
tabelse det enes
te jeg forstod J
eg havde sluppet

(Tonus)
Nivellerende bevægelse
mellem matricens
spildte yndighed

smult;
knapt dækkende over
hensigter

bindinger bortkommer
i angstens repeterende
lærred

besat

tiden er
utilnærmelig

(Ridser)
Brudstykker
af fornuft
mellem
et forskudt ekko

Tunges bevægelse frembringer
lyden af destruktion

Gennem sprækkerne
kan jeg smage dig

(Redundans)
Uden ansigt
divideres mønstre
til spæd

Flygtende
linier længes efter
knives delikate
beskæring

Fugtigt berøres
manglende viden;

Taber tonen
mens der soves ind

Vi er vidner

(Blank)
Jeg kender ikke
længere formerne

smagen
endnu ufærdig i konstruktion

fremmede kanter
let rundede

under himlens
savnede fald
er det eneste jeg genkender;

mig selv

(Placebo)
inverterede mønstre
tabt i berøringsflader
blotlagt af frygtens friktion

sikkert bevæges
relationer mod mættet
hud

bundet til knogles udspring
præges du ind i
nattens fugtige toner

antændt

(Overløb)
separeret
rejses blomst
skrigende
i fragmenters overflod

fingres tilknytning
fristes
i spæde forsøg
på at slippe
ansigtets skæring

forgæves

(Underløb)
der tynges
da nattens tab
adderes ud i endnu
uløste ligninger

fylde tager
til i genmælets
misbrugte toner

større

jeg er nød til at
minde mig selv
om hvorfor
dit åndedrag
gik tabt

(Ordination)
gråden dirigerer
slidte pennestrøg

ordinerede luftspejlinger
støjende
omkring øjet
udvasker i et blink
fantasiens grænser

smukt omridses du
bag blå flader

(Lænset)
Minutter trækker sagte
skibe uden destinationes
frelse rundt i nattens
fortællinger

Jeg trøstes
i nedfaldets øjeblik

udsyn omstrukturer
kapitlers opbygning

vandrer under
solens fravær;

sønderrivende

(Fraktur)
med fylde som fjer
reageres stumpt

linier trækkes
mod stille ekko
transporterende
blå toner ind
i natten;

dissekerende

(Skygge)
du dufter af
fortidens
angst og
nysgerrighedens
synder

sunkne minder
og tab

eventyr
gemt bag forbrydelsen
ego;

jeg skærer natten til

(it is pitch black)

(Detonation)
Tonen bevæges
bag lyset i fremdrift

friktion
slår huller
i luften

bladene
dukkes
i dråbers
frie fald;

saneret

(Selskab)
Natten vil tages under
vingerne
og flyves med
indtil brister
er mere end
blot et ord

(Refluks)
reduceret til vidnes
bevågenhed
åbnes himmel
mod bund

bestandighed slippes
under tabte
åndedrag

uden motiv
adderes

flænget;

(Anelse)
sansende smages
salte kurver
i mørkets uvidenhed

dufte af lyst sætter
sig på fingre berørt
af fugt i øjeblikkets
nysgerrighed

stimuleret af skildringens
nøgne ord malet på varm hud
overleves natten;

udbrændt

(Skifte)
Sagte efterlades
nulpunkt skabt
af brækkede motiver

viserens vandring
tynges under
tones tilbagefald;

smukt daler vinteren;

stille